Torsdag, den 26. maj 2011: Dagen før generalprøven, der i år er med publikum, er kommet. I går bød på endnu en intens øveaften, og denne aften skal hele revyen køres igennem med alle de forskellige sketches, sange og sceneskift den består af. Jeg ankommer til Store UP1 lidt over 18, hvor revybosser og instruktører er i gang med at gennemgå aftenens program for skuespillerne, og give gode råd til, hvad der virker på en scene, samt hvordan diverse tilråb skal tackles. Enkelte af rådene om f. eks. også at inddrage de bagerste publikumsrækker, og om ikke at komme for tæt på scenekanten, virker umiddelbart grundlæggende, men for nogle af revytterne, er det første gang de står på en scene, hvorfor det er bedst for alle parter, at alt gennemgås i detaljer. ”Publikum er barbariske”, lyder det oppe fra scenen, og det forklares, at man bare skal blive i rollen og eventuelt gestikulere lidt videre, hvis publikum skulle begynde på tilråb som ”Ta’ dit tøj af” og ”Kridtebuks, kridtebuks, hver halve time”.

Lidt ekstra instruktioner bliver givet, og diverse spørgsmål bliver besvaret, hvorefter de såkaldte ninjaer, der står for at flytte rundt på sceneelementer og rekvisitter, bliver instrueret i, hvordan en ægte ninja klæder sig. Dresscoden er selvfølgelig sort, tætsiddende tøj, og for også at skjule ansigtet mest muligt, fortæller instruktørerne også, hvordan en t-shirt kan foldes rundt om hovedet, så der kun er en lille sprække tilbage til øjnene. Dog er det ikke lige til at finde en helt sort t-shirt, hvorfor vores ninja må tage sig til takke med en noget mere synlig hovedbeklædning.

Der er nu ca. 20 minutter til oberstprøven løber af stabelen, så jeg bruger tiden på at snuse lidt rundt og møder rekvisitboss, Daisy Jørgensen, i gangen under Store UP1, som jeg også tog et kig på i forbindelse med sidste artikel. Daisys opgave er at holde styr på rekvisitterne, og hvad der bliver lavet. Hvis nogle af skuespillerne ikke har noget at lave, kommer de ned i kælderen hos Daisy og hjælper til med rekvisitterne.

I Store UP1 går oberstprøven nu i gang, og det første nummer, ”The Winner Takes It Around the World”, bliver spillet igennem på scenen med efterfølgende sceneskift og kommentarer fra instruktørerne. Efterfølgende kommer Brainfuck på scenen som ”Manden, der forklarer Store UP1”, og herefter følger ”Scoregretto”, også med sceneskift og kommentarer. Tonen er på dette tidspunkt en smule anstrengt på instruktørernes side af scenen, og det er der heller ikke noget at sige til. De mest involverede er i den forgangne uge først kommet i seng ved 4-tiden om morgenen, og nogle har oven i købet haft arbejde de skulle op til næste morgen kl. 8, eller forelæsninger og opgaver, der skulle passes. Der plejer dog heldigvis ikke at gå længe før smilene igen finder vej til revytternes ansigter, hvilket er rart at se, og samtidig også er det som gør, at revyen ikke falder fra hinanden. Humøret er således blevet bedre, da jeg lister ud af Store UP1, mens ”Præventiv Terrorbekæmpelse” udspiller sig på scenen. En scene, der denne aften vil være i brug til ca. kl. 01:30.

Jeg spørger den efterfølgende dag Ronni, hvordan resten af aftenen forløb. Han forklarer, at det var hårdt, da det var første gang de kørte det igennem med sceneskift og sceneelementer. Folk gav dog deres bedste, og resultatet var vellykket, hvilket var fedt at se. Han fortæller desuden den positive nyhed, at ingen sketches skal omskrives i år, og at det kun er småting, der skal rettes til. ”Jeg føler vi er klar”, lyder den afsluttende bemærkning fra Ronni.

Den store aften
Lørdag, den 28. maj 2011: Aftenen, som alle har ventet på, er langt om længe kommet. Jeg befinder mig i gangen under Store UP1, hvor skuespillerne ligger på gulvet og laver vejrtrækningsøvelser som forberedelse inden det store slag skal slås. ”Om 10 minutter og et kvarter skal I på scenen,” siger instruktør, Kirsten Birkegaard Madsen, med rolig stemme, mens hun instruerer skuespillerne i, hvilke øvelser de skal lave. Det forlyder, at generalprøven fredag forløb overraskende godt, og alle håber selvfølgelig på, at aftenens forestilling forløber mindst lige så godt, og helst endnu bedre. Fra kælderen, bevæger jeg mig op til køen udenfor Store UP1, hvor forventningsfulde dataloger begynder at synge en af de herlige slagsange (har du ikke læst vores artikel om sangtradition, kan den med fordel læses herefter). Lidt tid efter åbnes dørene, og folk strømmer ind for at få de bedste pladser. Jeg selv må tage mig til takke med en plads, lige lovlig langt væk fra scenen, men udsigten er egentlig udmærket, og med den gode stemning, der er i auditoriet, gør det ikke så meget. Den traditionelle kamp på vers udspiller sig nu mellem fysikere og dataloger, i år med helt nye svarvers, og efter en god kamp, begynder ”Akt 4” (1. akt, red.) at udspille sig på scenen. Det er virkelig en fed oplevelse at se produktet af de mange dages øvning og flere måneders skriverier og forberedelser. Når man, som jeg, har fulgt tilblivelsen af revyen gennem den forgangne uge, er det samtidig sjovt at se, om noget er blevet lavet om. Enkelte ting er skåret fra eller blevet ekstra finpudset, men heldigvis udelukkende til det bedre. I pausen mellem akt 4 og 5, overhører jeg en samtale mellem to piger om, hvordan de synes revyen er. ”Hvad synes du indtil videre?”, spørger den ene. ”Det er sjovere end matematik”, svarer den anden.

I den næste pause tager jeg atter ned i gangen under Store Knirke for at se, hvordan det står til med revytterne. Jeg forestiller mig folk, der løber rundt mellem hinanden og stresser over omklædningen, mens nogle i et hjørne forsøger at lime en ødelagt rekvisit sammen. Til min store overraskelse er der dog forbavsende roligt. Nogle står og hyggesnakker eller får sig noget frugt og lidt at drikke, mens andre skifter kostume stille og roligt. Igen hviler den gode revystemning hen over det hele og får tingene til at glide som smurt.

Da sidste akt har udspillet sig, og alle revytter er samlet under auditoriet, er stemningen euforisk. Overalt kan man høre champagnepropper springe - Frugten af flere måneders hårdt arbejde er blevet høstet, og det er nu tid til en velfortjent høstfest på Caféen?. Dog skal hele banden lige have et par rosende ord med på vejen fra de personligheder, der især har været med til at tegne årets revy. Listen af talere er lang, og på et tidspunkt tager Guldfisk, som også medvirkede i reportagen om mandag i øveugen, ordet: ”Helt alvorligt mener jeg, at det er den bedste revy jeg har set”, lyder det fra, hvad der ligner, en godt tilfreds Guldfisk. En anden instruktør kan heller ikke få armene ned: ”To ting: Jeg er så fucking stolt af mine skuespillere, jeg elsker jer og er glad for jer”. Revyboss for BioRevy, Julie Sheard, er også dybt imponeret: ”Hold kæft, hvor var I lækre! […] Indtil videre var BioRevy den bedste revy i år, men så kom DIKUrevy!”. Det sidste ord får en af instruktørerne: ”Jeg har kun én ting at sige: Nu er der fællesbad!”.

Det har været en virkelig god oplevelse at følge DIKUrevyen gennem øveugen, og det er næsten lidt uvirkeligt, at det nu er slut. I løbet af den forgangne uge har jeg erfaret, at det kun er toppen af isbjerget man ser, når skuespillerne slår sig løs på scenen en fredag eller lørdag aften. Under overfladen, er revyen også sammenhold, passion og personlig udvikling, og jeg vil tillade mig at bryde med den traditionelle ironi og sige, at det har været et fantastisk år. Selvom programmet, og årets revykampagne, måske (bevidst) gav udtryk for noget andet, var revytterne virkelig klar. Efterfølgende blev der festet igennem på Caféen?, og da revytterne ellers havde fået hvilet ud oven på de mange strabadser, begyndte der, allerede et par dage efter, at komme materiale ud på mailinglisten til næste års revy - Noget der virkelig viser, hvor meget man kommer til at leve og ånde for revyen, når først man har sluttet sig til de gæve revytter.

Revyen i pressen
Udover de overordentlig gode reaktioner fra publikum til selve forestillingen, har der også efterfølgende været mange positive reaktioner fra forskellige skrevne internetmedier. Knap to uger efter revyen, bragte it-nyhedssitet, Version2, denne artikel om Torben Mogensens optræden som bl. a. ubådskaptajn i årets intro. Derudover har revyen modtaget denne anmeldelse af Jesper Andersen, postdoc. i APL-gruppen, samt denne af Helga Hubeck-Graudal fra Universitetsavisen, fra hvem revyen indkasserer et flot 9-tal (når man har in mente, at hun ikke er inviet i lambda-kalkyle m. v.) på den gode, gamle 13-skala.

Billeder fra oberstprøven: Marco Rasmussen (undertegnede)
Billeder fra revyen: Morten Siebuhr