Har du forståelse for og viden om, hvordan forretningsudvikling og IT går hånd i hånd?
Er du en top performer, der trives med at løse komplekse problemstillinger?

Så kan du bruge dine kompetencer optimalt i PA Consulting Group. Vi kan tilbyde dig at indgå i et team af konsulenter, der hjælper nogle af Danmarks største virksomheder med at gennemføre forretningsdrevne it-projekter.

Vi søger profiler, der både har forretningsmæssig forståelse og tekniske kompetencer. Din baggrund kan være sat sammen på mange måder. Du kan fx have erfaring med systemdesign, -udvikling og -arkitektur inden for finans, forsikring, produktion, logistik eller andre komplekse og datatunge forretningsområder.

For at levere værdi til vores kunder er det essentielt, at du både forstår forretningens krav og behov og samtidig evner detaljen i det tekniske. Din arbejdsdag kan rumme alt fra overordnet it-rådgivning over arkitektur- og designopgaver til egentlige udviklingsopgaver.
Du kommer i spil med dine kompetencer på varierede projekter, hvor du vil udvikle en stærk faglig og forretningstung profil, der danner fundamentet for din karriere i PA. Som konsulent i PA kommer du helt tæt på virksomhedernes og ledernes udfordringer og succeser i den daglige sparring med dem.

I PA arbejder vi med både topledelse og forretningsenhedsledelse for at realisere vækstambitioner såvel som optimeringer og effektiviseringer. Kunder foretrækker os, fordi vi kan være med til de strategiske beslutninger samtidig med, at vi fører ambitionerne ud i livet - og det er vi villige til at stå på mål for.

Udover ovenstående muligheder tilbyder vi dig:
• En klar og tydelig karrierevej, hvor din performance måles objektivt, så du kan udvikle dit potentiale fuldt ud med en stejl læringskurve
• Uddannelses- og udviklingsmuligheder, der er blandt de bedste i konsulentbranchen
• En attraktiv kompensationsordning med performance-afhængig bonus og aktier i en uafhængig, medarbejderejet virksomhed.

Dine kvalifikationer:
For at få succes i PA skal du brænde for at skabe værdi for kunderne. Du skal både kunne tænke i kreative og abstrakte koncepter og samtidig levere praktiske resultater.

Konkret forventer vi, at du har:
• En baggrund, der giver dig såvel it-mæssig som forretningsmæssig forståelse for, hvordan gode it-løsninger tilfører vores kunder et stærkere forretningsgrundlag
• En lang, videregående uddannelse med et godt resultat.

Job info

Placering: 
Hellerup
Deadline: 
1. Maj 2013

Company info

Virksomhed: 
PA Consulting Group
Virksomhedsbeskrivelse: 
PA Consulting Group er et af verdens førende konsulentfirmaer inden for ledelse, it og teknologi. Vi arbejder som rådgivere for nogle af Danmarks største virksomheder, og vi er med til at omsætte rådgivningen til praksis i fællesskab med virksomhederne. Hvis du er interesseret - venligst send dit CV, ansøgning og eksamensbeviser. Ansøgninger behandles løbende. Vi har mange flere muligheder - så se på: www.paconsulting.com/careers
Kontakt: 
Yderligere information om stillingerne fås ved henvendelse til Kim Lysen Eriksen (Principal Consultant) eller Gitte Andersen (HR-konsulent) på telefon 39 25 50 00.
Address: 
https://careers.peopleclick.com/careerscp/client_paconsulting/external/jobDetails.do?functionName=getJobDetail&jobPostId=7342&localeCode=en-us
Telefon: 
3925562