Uddannelsesservice ved Københavns Universitet søger et antal studerende til supportopgaver.

Stillingerne er til besættelse snarest eller pr. 1. februar.

Vi forventer at du er i gang med en lang videregående uddannelse, kan formulere dig skriftligt og mundtligt, og gerne har kendskab til arbejde med it-systemer og til en videregående uddannelsesinstitution fra studievejledning, studieadministration el.lign.

Her og nu har vi brug for studerende, som først og fremmest kan gå ind i den konkrete brugersupport.

Opgaverne er at:

• Være den primære indgang til kontorets supportsager

• Løse supportsager som kommer ind i vores servicedesk

• Visitere 2. level-sager til relevante sagsbehandlere

• Overvåge kontorets sager i Servicedesken

• Løse forefaldende praktiske opgaver i kontoret

Hvem er vi:

Københavns Universitet er Danmarks største vidensinstitution med over 7.000 medarbejdere og et samlet budget på over 7 mia. kr. KU har mere end 35.000 studerende og ca. 150 uddannelser.

Uddannelsesservice er en del af KU’s fællesadministration. Uddannelsesservice varetager en bred vifte af centrale opgaver på uddannelsesområdet målrettet universitetets ledelse (rektorat og bestyrelse), fakulteterne og de studerende.

Uddannelsesservice har ca. 80 højt kvalificerede medarbejdere. Vi bor på Frue Plads i Københavns indre by.

Stillingen er placeret i Uddannelses-it, som er en del af Uddannelsesservice. Du får 20 kolleger, som arbejder med administrative processer på uddannelsesområdet. I samarbejde med fakulteterne faciliterer vi understøttelsen af universitetets fælles systemer på uddannelsesområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for HK/Stat. Jobbet er i udgangspunktet 10-15 timer om ugen og ønskes som hovedregel holdt i hele arbejdsdage, men det er muligt at planlægge arbejdstiden fleksibelt i forhold til undervisning og eksamen.

Stillingerne er tidsbegrænsede.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kontaktperson

Anne-Grete Skrydstrup: ags@adm.ku.dk tlf. 35324074.

Ansøgningsfrist

Send ansøgning bilagt CV samt dokumentation for uddannelse elektronisk via jobsiden http://jobportal.ku.dk/tap/ så den er universitetet i hænde senest 22.1.2014

Job info

Placering: 
København
Deadline: 
22. Januar 2014

Company info

Virksomhed: 
Uddannelsesservice ved Københavns Universitet
Virksomhedsbeskrivelse: 
Københavns Universitet er Danmarks største vidensinstitution med over 7.000 medarbejdere.