Vi skal ansætte nyuddannede kandidater med start i februar 2012

Hos PA Consulting Group arbejder vi bl.a. inden for it-strategi, forretningsudvikling, strategisk planlægning og business case, applikationsarkitektur, LEAN, ERP og infrastruktur, HR og finansiel transformation, sourcing, projekt- og programledelse, organisationsdesign, strategieksekvering, procesoptimering samt proces- og performancestyring.

Vi hjælper dig med at opbygge din personlige værkstøjskasse, blandt andet gennem vores interne uddannelsesprogram og mentorordning, så du løbende kan tage mere ansvar og indgå som sparringspartner for vores kunder. Som nyuddannet konsulent løser du spændende og udfordrende opgaver i et ambitiøst miljø sammen med dine professionelle kolleger.

Hvad siger PA konsulenter om jobbet:

”I PA bliver du udfordret – hver dag. Der er klare forventninger til dig fra starten, og du får lov at bidrage med det samme, enten på opgave eller i andet kunderelateret arbejde. Du bliver hurtigt kastet ud i din første opgave, hvor du får lov at bevise dit værd og tage ansvar – altid sammen med mere erfarne konsulenter som hjælp.”

”Som nystartet i PA bliver man taget godt imod og mærker hurtigt, at man bidrager og skaber værdi. Der er brede muligheder for projekter indenfor IT, forretningsudvikling og teknologi, hvor du fra dag et får tildelt ansvar og får lov at bevise dit værd.”

”Det bedste ved at arbejde i PA er, at vi får tingene til at ske. Vi sidder ikke kun på kontoret og udvikler løsninger. Nej, vi er derude – sammen med kundens folk og er med til at skabe forandring og resultater. Det giver masser af energi at skabe forandringer i virksomheder i tæt samarbejde med sine kolleger og med kunderne.”

Når du starter din karriere i PA

• Tilbyder vi en klar og tydelig karrierevej – du lærer på projekterne hver eneste dag, og din performance måles løbende, så du kan udvikle dit potentiale til fulde

• Bygger vi videre på de kompetencer, du har med fra studiet via vores internationale uddannelses- og udviklingsmuligheder, der er blandt de bedste i konsulentbranchen

• Får du ansvar fra dag ét, og du bliver involveret i alt fra foranalyse til implementering hos kunden

• Deltager du i dataindsamling hos kunderne – om eksisterende systemer, forretningsgange, organisationsstrukturer el. lign.

• Analyserer du forretningsgange, udarbejder procesbeskrivelser og udvikler præsentationsmateriale

Har du drive, samarbejdsevner og analytisk sans?

Og derudover:

• En relevant kandidatuddannelse (fx cand.merc., ingeniør, cand.polit., datalog og meget andet – vi er karakteriseret ved vores mangfoldighed)

• Er blandt de bedste på din årgang

• Erfaring fra relevante studiejobs, praktik, udlandsophold el. lign.

• Taler og skriver både dansk og engelsk på meget højt niveau

Send din ansøgning, dit cv samt en kopi af både bachelor- og kandidatbeviser/udskrifter via vores hjemmeside senest d. 24. oktober 2011. Vi matcher dig med mulighederne i PA.

Yderligere information får du ved henvendelse i til HR/Recruitment på 3925 5000 eller på www.paconsulting.com/careers. Vores kontor ligger på Tuborg Boulevard 5, 2900 Hellerup.

PA Consulting Group anerkender mangfoldighed som en styrke og tror på, at menneskers forskelligheder skaber værdi for vores organisation. Vi er dedikeret til lighed og mangfoldighed og hilser ansøgninger velkomne fra kvalificerede kandidater med alle baggrunde – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Job info

Placering: 
Hellerup
Antal timer: 
37,5
Deadline: 
24. Oktober 2011

Company info

Virksomhed: 
PA Consulting Group A/S
Virksomhedsbeskrivelse: 
PA Consulting Group er et af de største uafhængige konsulenthuse inden for ledelse, IT og teknologi. Vi leverer værdi til Danmarks største private virksomheder og offentlige organisationer gennem målbare og håndgribelige resultater både fra strategi og implementering. Vi udfordrer og inspirerer vores kunder som uafhængige og betroede rådgivere.
Kontakt: 
Klara Carstensen/Gitte Dam Andersen
Address: 
https://careers.peopleclick.com/careerscp/client_paconsulting/college/en-us/gateway.do?functionName=viewFromLink&jobPostId=3967&localeCode=en-us
Telefon: 
39255000