Ekstra Bladet søger en talentfuld webudvikler til udvikling af digital historiefortælling og interaktive datajournalistiske nyhedsgrafikker på vores digitale platforme. Du bliver en del af et udviklingsteam, der sidder blandt journalister. Teamet arbejder med digitale infografikker, datadrevne visualiseringer, interaktive kort og andre digitale redskaber til journalisterne. Du vil altså arbejde med journalistik, men dine værktøjer er kode og design.

Som udvikler i teamet kommer du med i alle aspekter af processen - fra ideudvikling, research og analyse af data til selve kodningen af produktionerne. Derfor skal du kunne arbejde selvstændigt og overskue et projekt fra idé til færdig produktion.

Deadlines og et højt tempo er en naturlig del af stillingen. Derfor er det vigtigt, at du kan arbejde under de forhold. Som ansøger til jobbet skal du kunne levere datadreven infografik til breaking news, ligesom du også skal kunne udvikle nyskabende digitale formidlingsformer til undersøgende og dybdegående journalistik.

Som udvikler i teamet kommer du til at være frontløber i den digitale journalistiske genre på Danmarks mest besøgte nyhedswebsite.

Dine kvalifikationer

  • Du har en relevant teknisk eller redaktionel uddannelse.
  • Du kan HTML5, CSS3, JavaScript, et serversidesprog og erfaring med databaser. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med D3, AngularJS og Git.
  • Du kan kode interaktiv grafik og spændende datavisualiseringer af høj kvalitet.
  • Du har ambitioner om at flytte datadreven journalistik til nye højder.
  • Du har flair for journalistik og formidling samt gode kommunikationsegenskaber.
  • Du er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker i et livligt miljø.
  • Du har lyst til at arbejde i et team hvor discipliner blandes (bl.a. journalistik, data, design, UX).

Job info

Placering: 
Ekstra Bladet, JP/Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, 1785 København V
Antal timer: 
37
Deadline: 
23. Juni 2014

Company info

Virksomhed: 
Ekstrabladet.dk
Virksomhedsbeskrivelse: 
JP/Politikens Hus er en af Danmarks førende medievirksomheder. Med Ekstra Bladet, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken udgiver vi en række af danskernes foretrukne nyhedsmedier på tryk, net og mobil. Udover at levere nyheder og kvalitetsjournalistik står koncernen bag JP/Politikens Forlag og Politikens Lokalaviser, som udgiver cirka 90 lokale ugeaviser i Danmark og Sverige. JP/Politikens Hus beskæftiger omkring 2.300 ansatte og havde i 2013 en omsætning på 3,2 mia. kr
Kontakt: 
Anders Bergmann Nielsen
E-mail: 
Telefon: 
40615491