DICON er en spildag som bliver afholdt i DIKUs kantine cirka to gange årligt. På spildagene, typisk en lørdag, bliver der spillet forskellige brætspil, spil som deltagerene selv har medbragt.. Nogle gange foregår små rollespilsscenarier på DICON. Det koster ikke noget at deltage i spildagen, ud over den tid du bruger og den mad som du vælger at spise. En spildag starter med fælles morgenmad i kantinen for alle forhåndstilmeldte. Resten af dagen går med at spille forskellige spil.

Der er ingen regler om hvilke spil der må spilles og om man skal have regelkendskab. DICON er et oplagt sted at stifte kendskab med nye spil.... hvis man f.eks. er træt af det gamle Ludo eller det simple RISK så mød op og prøv nogle mere udsædvanlige spil. På den anden side, hvis man gerne vil have nogle nye personer at spille RISK med så kan man sikkert også finde nogen der gerne vil det.

En vigtig ting er at folk selv medbringer spil, hvis de har nogle. DICON ejer kun få spil og er derfor meget afhængig af at deltagerne selv medbringer spil. Tag dine spil med selv om du ikke selv har lyst til at spille dem, det kan være, at der er nogen andre der har.

Alle er velkomne.