There are currently no projects
This tab is intentionally left blank.
Har du programmeringserfaring og lyst til at arbejde med PHP og Apps i din fritid, så er et studiejob hos DELTA måske noget for dig.
Studiejobbet er forankret i DELTA's konsulentafdeling, hvor vi rådgiver om blandt andet softwareudviklingsprocesser, regulatoriske forhold for software og produkter med elektronik
til anvendelse i fx medicinsk udstyr.
Opgaverne vil blive defineret i konsulentafdelingen, men udføres i samarbejde med andre afdelinger i DELTA.
Den første konkrete opgave ligger i set-up og programmering af Wordpress og tilhørende plugin og CSS til et nyt site samt opgaver relateret hertil.
Du forventes at kunne arbejde selvstændigt og struktureret, i tæt dialog med kolleger.
Du vil blive ansat på timebasis med et forventet ugentlig timeforbrug på 15-20 timer. I første omgang er ansættelsen for 2-3 måneder, med mulighed for forlængelse.
Arbejdssted vil være DELTA's hovedkontor i Hørsholm, der ligger i 'Forskerparken SCI-ON-DTU', ca. 20 minutter i bil fra Nørreport, 150S kører næsten til døren.
Startdato er hurtigst muligt, så ansættelse vil ske, når den rette kandidat er fundet.
Du får stillet laptop og mobil til rådighed.
Viden giver bedst værdi, når den bruges, og DELTA søger at sprede viden effektivt, blandt andet gennem kandidatspecialer, og der er derfor mulighed for også at etablere et speciale-projekt i 2014 eller 2015.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, er du meget velkommen til at søge flere oplysninger hos Senior konsulent Brian Hedegaard på tlf. 51 77 87 62.
Ansøgningen sendes til Kristine Ploug, kap@delta.dk. Vores samtaler påbegyndes, når der er kvalificerede ansøgere.