Dikutal har i denne omgang fanget dikufanten Anders Lindbo, som sidste år vendte hjem fra et udvekslingsophold på det højt profilerede Caltech i Californien, og som nu er den nye formand for kantinebestyrelsen (foreningen som tager sig af DIKU's herlige kantine). Du kan i det følgende interview bl.a. finde ud af hvem Anders er, og hvorfor han, som en af de alt for få dikufanter, har vovet sig ud i verden. Og ikke mindst hvad vores kantinefolk går og leger med, og hvad det har med pattegrise og ninjaer at gøre...

Dikutal: Hvordan kan det være du pludselig er blevet den nye formand for kantinebestyrelsen?

Anders: Jeg var bare en af dem, der blev prikket på skulderen. Vi havde en del kandidater, hvoraf de fleste var travlt optaget. Mange i bestyrelsen er også ved at være færdige her på DIKU, og der er selvfølgelig ingen idé i at sætte en på posten i ganske kort tid. Derudover skulle det også være en med et tilstrækkeligt overskud, og jeg var vel den mest oplagte på tidspunktet.

Dikutal: Det er kendt at kantinebestyrelsen lidt består af en hård kerne her på DIKU, og har medlemmer fra de fleste foreninger her. Kan du sige noget om hvilke egenskaber man som studerende skal have for at være gjort af kantinestof?

Anders: Haha, du skal nok have sovet på DIKU et par nætter. Ej, det er bare et spørgsmål om at være en glad bruger af kantinen og føle, at man gerne vil give lidt igen. F.eks. hvis man er typen, som lige tager den ekstra opvask, skriver til vores mailingsliste med mangler og forslag og lignende. Eller hvis man, i det lidt mere ekstreme, kan finde på at rengøre kaffemaskinen. Så i det hele taget handler det om at vise engagement omkring kantinen, og selvfølgelig have lidt fritid til at give en hånd med.

Dikutal: Nu hvor kantinevagterne er blevet afskaffet, hvordan har brugerne så mulighed for at hjælpe til?

Faktisk på samme måde som tidligere. Kantinevagternes tjans var at sørge for at holde buffeten fyldt og kaffeforsyningen stabil. Vi har i stedet valgt at sætte vores buffetvarer fri, så alle kan tage af dem, og vi har endnu ikke opdaget noget svind. Overflødiggørelsen
af kantinevagternes arbejde er altså gået over al forventning, og det er vi godt tilfredse med. Og for nu at vende tilbage til hvad man kan hjælpe til med, er det selvfølgelig ting som at tage opvasken, samle pantflasker og service op fra rundt omkring på DIKU, og generelt sørge
for at der er orden i kantinen. Medlemmerne af kantinebestyrelsen har rigeligt at se til med at holde kantinen kørende og bugnende med varer - så det ville være dejligt at kunne slippe for også at rydde op efter folk!

Dikutal: Fedt at høre vi har nogle ærlige dikufanter her på DIKU. Toast er vel en af kantinens specialiteter. Hvor ofte spiser du toast i kantinen?

Anders: Jeg må ærligt indrømme, at dem holder jeg mig lidt fra. Men rugbrødsmadderne er jeg en stor tilhænger af!

Dikutal: Har du nogen planer som enevældig kantineformand om en ny hårdere eller blødere dagsorden for kantinen?

Anders: Haha, næ ikke umiddelbart. Jeg tror lidt, at vi fortsætter i samme tempo. Kantinebestyrelsen er også påvirket af de nye studieaktivitetskrav, som betyder at man ikke kan tage sig god tid om at blive datalog og ikke kan afsætte så meget tid til de mere hyggelige kantinesysler. Vi har ikke i samme grad som tidligere studerende, som bliver her i 10 år, og det betyder en større udskiftning i kantinebestyrelsen. Vi regner, fra bestyrelsens side, med, at vi bliver lidt mere presset i fremtiden, men det skal nu nok gå.

Dikutal: Har hørt at medlemmerne af kantinebestyrelsen går til klatring, adventuresport, kajakroning osv. Kan det passe, at kantinebestyrelsen i virkeligheden træner ninjaer til at vælte KU's bestyrelse og indføre et liberalt kommunistisk diktatur?

Anders: Heh, nej jeg tror bare vi øver os på at overfalde Richard Stallman en sen nattetime.

Dikutal: Haha, så der bliver ikke nogen stegt pattegris på daglig basis i kantinen og andre goder?

Anders: Altså, vi legede engang med tanken om at have en sød lille pattegris. Den skulle anskaffes når de nye rus'er kom om sommeren. Og i løbet af efteråret kunne den rende rundt ovre i det, der nu er hyggehjørnet. Der skulle den have sin egen lille fold, og så kunne man ellers gå og ae og fodre den, og den kunne få lov til at svine kantinen til og drive de stakkels rengøringsdamer fra vid og sans. Og når det så blev jul ville den have vokset sig stor og fed - parat til at blive slagtet og spist til kantinens julefrokost! Hehe, det var vist det tætteste, vi kom på stegt pattegris.

Dikutal: Er sikker på spiltirsdag ville være lykkelige for en kæleskinke! Hvilke fremtidige planer er der ellers for kantinen? Og kommer der nogen ændringer i den nære fremtid?

Anders: Vi er jo godt i gang med hyggehjørnet, som former sig dag for dag / måned for måned. Mange af de ideer vi får opstår mere eller mindre spontant ud fra ideer, som kommer fra brugerne og dagligdagen i kantinen. Vi har ikke en overordnet linje, som vi følger de næste 5 år, men vi har til gengæld idéer der trækker ud i lange tider. F.eks. har vi i længere tid overvejet at få slebet og renset kantinens beskidte borde osv.

Dikutal: Kan du fortælle mere om det hyggehjørne, som du sagde, at i havde gang i?

Anders: Det er meningen, at der skal komme spillemaskiner op sammen med projektor og stereoanlæg. så man kan høre musik/se film/spille. Det er også meningen, at man skal kunne slutte sin bærbare til og lade underholdningen køre på højt plan derfra.

Dikutal: Heh, lyder som en farlig overspringshandling...

Anders: Arh, jeg tror nu heller ikke, at det er meningen, at det skal køre inden for instituttets åbningstider, men mere hen på eftermiddagen og sent ud på aftenen/natten. Folk skal trods alt stadig også kunne sidde i kantinen og arbejde.

Dikutal: Cool, det glæder vi os til. Hvor mange år har du så selv gået på DIKU efterhånden?

Anders: Jeg startede i 2006, så 3 år efterhånden.

Dikutal: Og så har jeg hørt, at du har været i udlandet og studere datalogi – kan du fortælle mere om det?

Anders: Ja, jeg var et semester på Caltech i Californien, hvilket var rigtigt spændende. Og det var bl.a. takket være Robert Glück og hans store engagement med at få folk afsted. Efter at han havde fået mig solgt på idéen, var det ellers bare om at søge.

Dikutal: Ved du ca. hvor mange der kommer afsted om året?

Anders: Jeg tror, at KU sender ret mange afsted, måske omkring 1000 om året, men jeg tror ikke, at DIKU er så godt med i antallet af ansøgere. Dataloger deler ikke helt den samme entusiasme som andre studieretninger, der har opfattelsen om, at man bare skal(!) ud. Men jeg kan bestemt anbefale det!

Dikutal: Er der ikke noget med, at man skal søge en del tid i forvejen, for at komme udenfor Europa og studere?

Anders: Vil man udenfor Europa, skal man søge godt og vel et år i forvejen, så det kræver selvfølgelig lidt planlægning. Men med lidt engagement plejer det sagtens at kunne lade sig gøre.

Dikutal: Kan du her til sidst fortælle om nogen af de forskelle, som der er mellem de studerende der og dem her på DIKU?

Anders: Ja, altså Caltech er ikke særligt stort målt i studerende men meget højt profileret, og folk der er sindsygt kloge. Fordi der ikke er så mange studerende, har de ikke en stor afdeling til datalogi alene. Alligevel har de en masse lækre datalogikurser med ganske få deltagere. Dette betyder selvfølgelig også, at der ikke er så stort et socialt liv omkring datalogi alene. På Caltech udspiller det sociale liv sig i stedet på tværs af fagene på campus. Alle de studerende bor nemlig på campus i modsætning til KU, hvor bolig og studie er adskilt. Man savner altså ikke det sociale liv på instituttet, idet man bor sammen med folk fra mange studieretninger og med mange forskellige interesser.

Dikutal: Tak for interviewet! For alle dem af jer som går og leger med ideen om at rejse ud i verden som Anders her, vil et interview med Robert Glück komme op på dikultur snart, så følg med! Så tilbage er der kun at sige, "Husk jeres kopper og pant!", og kom ud og se verden i.r.l. ;o)