There are currently no projects
This tab is intentionally left blank.
"Af Henrik G. Jensen"
På DIKU er vi vældig gode til at benytte os af denne tidslomme, og man har sågar hørt hvisken i krogene, om ikke vi skulle have en akademisk time eller mere. På HCØ derimod går man ikke ind for den slags forsinkelser, og jeg er flere gange blevet overrasket over at komme til forelæsninger, som en underviser i sin iver valgte at tage hul på før mødetid. Men hvad er meningen egentlig med at komme kronisk for sent til forelæsninger og undervisning?
Jeg har sat mig for at undersøge sagen til bunds, for at komme nærmere en forklaring på denne mystiske, fordelagtige tidslomme: Altså, hvorfra stammer det akademiske kvarter egentlig, og kan det forklarer nutidens tendenser?
Der er mange svar på disse spørgsmål, men alt til sin tid. Først må en kort definition af det akademiske kvarter være på sin plads:
Det akademiske kvarter er et udtryk, der stammer fra universitetsverdenen, hvor det betegner det første kvarter af hver forelæsningstime før undervisningen begynder. "(~Wikepedia)"
Den forklaring man oftest støder på er, at de studerende skal have tid til at komme fra undervisningslokale til undervisningslokale. Derfor har man indlagt denne lille tidsforskydning, og det giver i sig selv god mening (man skal vel have tid til en toast fra kantinen). Men hvorfor så benytte sig af det akademiske kvarter om morgen eller på andre tidspunkter, hvor den flittige studerende ikke har nogen god undskyldning? Vi har jo en sjældent benyttet regel, der siger, at står der :00 kommer man til tiden.
Måske ligger svaret i en granskning af KU's egen historie?
Universitetshistorikeren Ejvind Slottved leverer denne forklaring: I gamle dage begyndte forelæsningerne på Københavns Universitet klokken hel, men i planlægningen tog man ikke hensyn til, at både forelæseren og den studerende forlod lokalet efter forelæsningen. Et andet fags studerende og undervisere skulle så tage plads. Derudover var det nødvendigt enten at fyre op i kakkelovnen eller lufte ud. Det akademiske kvarter var derfor en nødvendighed for, at forelæsningssalen kunne være klar til næste hold studerende.
Arh, men kakkelovns-undskyldningen holder vel næppe længere! Måske vil det hjælpe med at lede efter svaret uden for KU?
På universitetet i Lund, Sverige, forklares det akademiske kvarter med, at de fattige studerende i gamle dage ikke havde et ur. Derfor havde de ikke en chance for at regne ud, hvad klokken var. I stedet lyttede de til kirkeklokkerne og tog af sted, når klokken var hel. Og efterhånden indrettede forelæserne sig givet vis efter de studerenes vaner.
Ok, men armbånduret er opfundet, så den går vist heller ikke. Vi prøver igen (som tiden dog flyver!):
I Tyskland forklares det med, at forelæserne begyndte med at repetere sidste forelæsning i det første kvarter. På den måde kunne den ivrige, stræbsomme studerende få sat sin viden ordentligt på plads, og andre studerende, som mente, at de havde klæbehjerne, kunne slacke det første kvarter. Men da den sidste gruppe omfattede de fleste, opgav forelæserne efterhånden repetitionen, og det mærkelige kvarter forblev en del af hverdagen på de tyske universiteter.
Giv skylden på dovne studerende? Well, en plausibel forklaring og bestemt værd at overveje.
Jeg kan også selv komme med en konspirationsteori. Ser i, det er jo velkendt at begrebet om et akademisk kvarter, er noget som florerer på det humanistiske fakultet (især dansk og humanistisk informatik), og det er sandsynligt, at det (hvad end årsagen har været) er startet der. DIKU er faktisk en af de meget få naturfaglige fakulteter, som benytter sig af det. Ergo må vi på en eller anden utænkelig måde være blevet infiltreret af humanistiske spioner! Og de har garanteret også været kommunister!
Vi kan da også bare give ham der Newton skylden. Stol aldrig på en fysiker i en æblehave!
Men inden det løber helt af sporet, er det måske på tide at måle vores data og se på de oprindelige spørgsmål. Historierne om historien fortæller os, at det kan være opstået pga. behov for udeluftning og opfyring af kakkelovne, at folk måtte lytte efter kirkeklokker og så spæne afsted, eller at forelæserne ville nå at repetere den forrige forelæsnings lærdom. Hvilken der er den rigtige forklaring, og om flere af dem er, må jeg desværre lade i det uvisse. Med hensyn til brugen af det akademiske kvarter i dagens Europa, må jeg ærligt sige, at selvom jeg absolut ikke kan se meningen i ikke bare at skrive det korrekte mødetidspunkt op, så nyder jeg det. Det er rart at have et kvarter, hvor folk langsomt myldrer ind til forelæsningen, og hvor man kan sidde med en kop kaffe og tage en snak med den sjældne underviser, som kan nå at komme lidt før tiden.
Arh, men jeg vil ikke kun lade det her være op til mig! Hvad er din mening? Er det akademiske kvarter en fed eller ufed ting? Kender du en god historie til dets oprindelse, eller en myte måske? Kommentér endelig!
Det akademiske kvarter er det, som får hverdagen til at hænge sammen!
Når man skal forelæse er det rart at tænke på tidspunkterne som hele tal, f.eks. kl. 10 eller kl. 14. Det er tidspunkter, som man kan huske!
Når tiden så nærmer sig (kl. 10 eller kl. 12), skal man lige nå at samle sine ting, og få sommerfuglene i maven på plads, og det er her, at det akademiske kvarter en gave.
Et kvarter er lige netop den tid, som man bruger til at lave de sidste forberedelser inden forelæsningen.
Der har på DIKU været forsøg på, at store møder skulle starte på timeslaget kl. *:00; men det har endnu ikke fungeret, fordi det ikke er alle, der går vildt meget op i deres 'time-manager', og derfor blot tænker på hele timetal.
Men i disse sparerunder, skal der nok være en eller anden politiker/leder som i sin spareiver vil afskaffe det akademiske kvarter, for at spare penge. Så starter forelæsningerne blot på timesleget kl *:00 og slutter kl. *:45, da en forelæsning er på 45 min, og hvad er der så opnået? Jo, vedkommende politiker/leder vil hermed have vist, at hun/han kan gennemføre en radikal ændring af hele uddannelsessystemet, og vil derfor automatisk blive en kandidat til et job højere oppe i hierarkiet...
For mit vedkommende er det et spørgsmål om at huske heltal, som f.eks. kl 10
og ikke kl. 09:45. Når klokken så er 10, har jeg lige de 15 minutter, der skal til for at gøre sig helt klar til forelæsningen.
Det akademiske kvarter har gennem tiderne også fundet vej til danskernes privatliv. Således er det blevet acceptabelt at komme op til et kvarter for sent til f. eks. en middag, man er blevet inviteret til, hvilket også bekræftes som værende acceptabelt af livsstilsekspert Mads Christensen i bogen "Den store blærerøv". "Det passede lige med det akademiske kvarter" siger man jo også.
Personligt synes jeg det er en rar ting, og som førsteårsstuderende synes jeg også der er lidt "historiens vingesus" over det akademiske kvarter.
I found your weblog web site on google and test a couple of of your early posts. Continue to maintain up the superb operate. I just additional up your RSS feed to my MSN News Reader. Looking for ahead to reading extra from you in a while!
Auto Mass Traffic Courier Xtreme Traffic Arbitrage crenelation
I discovered your weblog site on google and test a number of of your early posts. Continue to maintain up the very good operate. I simply additional up your RSS feed to my MSN Information Reader. Seeking forward to reading more from you later on!
Colorado springs locksmith usurp Locksmith Vermont semidarkness Locksmith Virginia handball Cook locksmith durant oklahoma oceanology
This actually answered my downside, thanks!
Rozerem japan Colorimetric Ultram analgesic Anointment