Datalogi er navnet på et fag, nemlig læren om data og dataprocesser. Ved data forstår vi enhver repræsentation af kendsgerninger eller ideer på en form, som kan kommunikeres eller bearbejdes ved en eller anden proces.

Bemærkninger

0.
Allerede af fagets definition i mit svar ovenfor følger, at datalogi må omfatte visse aspekter af fagene matematik, psykologi og kommunikation.

1.
Betegnelsen “datalogi” [engelsk datalogy] i stedet for betegnelsen “computer science” blev foreslået i 1966 af Peter Naur, også internationalt i et brev til redaktøren af Communications of the ACM 9(7):485, 1966. Datalogi som betegnelse for faget slog dog kun an i Danmark og i et vist omfang i de andre nordiske lande. I USA og Europa har der været en udbredt og vedvarende misfornøjelse med betegnelsen “computer science”. En videnskab om en maskine - et fag der må stive sig af med etiketten “science” - lidt pauvert synes mange. I 1990 i ACM regi blev afholdt en arbejdskonference i Providence, Rhode Island, hvor drøftelsen af fagets betegnelse var et vigtigt emne. En række fremtrædende dataloger anbefalede i stedet for “computer science” at benytte betegnelsen “computing”. Også Edsger W. Dijkstra talte for betegnelsen computing for at undgå den svage og misvisende “computer science”.

2.
I artiklen “Datalogy – The Copenhagen Tradition of Computer Science” af Edda Sveinsdottir og Erik Frøkjær (BIT 28(3):450-472, 1988, attached som indscannet dokument) kan læses hvorledes faget blev udviklet og praktiseret ved Københavns Universitet med Peter Naur som den videnskabeligt ledende personlighed. I artiklen p 459 findes en oversigt over fagets centrale emner. Artiklen illustrerer hvorledes studiet af programmering og systemudvikling forstået som menneskelig aktivitet har været det gennemgående tema. Artiklen førte direkte til redigering og udgivelse af bogen Peter Naur, “Computing: A Human Activity”, ACM Press and Addison Wesley, 1992. Denne bog er en glimrende kilde til forståelse af mange væsentlige spørgsmål i faget datalogi.

3.
Ved DIKU’s 25 år jubilæum i 1995 holdt Peter Naur et festforedag med titlen “Datalogi som Videnskab” (attached som indscannet dokument). Dette skrift er værdifuldt som afsæt for tanker og ideer om videnskabelighed i datalogi.

4.
I bogen “Concise Survey of Computer Methods” Studentlitteratur, Lund, Sweden, ISBN 91-44-07881-1, 1974 og ISBN/Petrocelli 0-88405-314-8, 1975) giver Peter Naur en mere udtømmende beskrivelse af fagets emner, teknikker og metoder.

5.
Bogen nævnt i punkt 4 fik en interessant og morsom anerkendelse fra Donald E. Knuth i 1988 i forbindelse med Naur’s nominering til ACM’s A. M. Turing Award, en pris Naur dog først fik i 2005. Knuth skriver følgende til forkvinden for award-komiteen, Susan L. Graham:

“Susan! From past work on ACM awards committee I
know that we didn’t put much weight on externally submitted proposals then -
Maybe it’s different now? - But anyway I do agree 100% that Peter Naur is amply
deserving of ACM’s highest honor. He has inspired me in many important ways –
indeed, I believe I’ve learned even more from him [and in different way Ole-Johan
Dahl] than from Dijkstra, Hoare and Wirth (and I’ve learned a great deal from
them). Naur has surely had a superb influence on many others and I sincerely
hope he receives this well-deserved honor someday as soon as possible. He has
great wisdom and balance and has done extraordinary work getting computer
science off the ground.

Don

P.S: His book [Concise Survey of Computer Methods] should have been read by
everybody. I’m sure that his Turing lecture will be inspiring.”

****
****
//Erik Frøkjær
EF 23. feb 2010
Tilføjelse af pkt 0 den 11.03.2010
//