There are currently no projects
This tab is intentionally left blank.
Det er et rigtigt godt spørgsmål. Hvis svaret var det samme som sidst i 1960er, da Peter Naur opfandt denne latinsk-græske ordkombination, som ordret betyder "læren om data", så kunne man bare spørge ham og have det afgjort. (Det er bemærkelsesværdigt, at Naur valgte at fokusere på "data" frem for komplementærdelen "beregning" som i den gang allerede veletablerede begreb "computer science", formodentligt med intentionen om at lade 'datalogi' være bredere end 'computer science'.) Men disciplinen var meget ung den gang, og der er kommet en hel del videnskabelig og teknologisk udvikling til; f.eks. er næsten alt det, der hedder "theoretical computer science" blevet opdaget efter begrebsdannelsen, for ikke at nævne teknologiske udviklinger siden da, såsom internettet. Det er er usandsynligt, at man vil kunne få et mere konkret svar ud over "læren om data", hvis det skal være det samme som for 40 år siden.
Hvis jeg skal vove et bud på, hvad datalogi *deskriptivt* er, sådan som jeg opfatter det at have været brugt i danske fagmiljøer i de næsten 20 år jeg har været i landet, ikke *præskriptivt* -- hvad jeg eller andre måtte synes det skulle betyde -- så er det nogenlunde:
datalogi ~ mathematical modeling + computer science + software engineering + information systems (incl. HCI/usability and organizational aspects).
Jeg har sikkert glemt noget i ovenstående ligning: 'datalogi' synes at blive brugt med noget usikkerhed rundt om i landet, og heller mere inkluderende end ekskluderende til en grad, hvor det kan være vanskeligt at forklare, hvad begrebet med sikkerhed *ikke* inkluderer.
Hvad denne ligning ikke adresserer, er, hvad der er fælles argot (fagsprog), som "dataloger" som profession indbyrdes kan stole på hos hinanden og bruge som identitetsskabende kvalifikation og indikator over for andre fagverdener og for videregående kompetencer, der bygger på dem; dvs. hvad der er fælles for dataloger og hvad der er udadtil adskillende ift. andre discipliner. Det er specielt sidstnævnte, adskillelsen fra andre discipliner, som kræver at være nogenlunde konkret og specifik: Det at kunne løse "komplekse problemer" er også et krav til jurister og teologer m.fl. Den slags generiske krav er en nødvendig forudsætning for at være datalog, men bidrager ikke synderligt til dens *karakteriserisering*.
Spørgsmålet om, hvad datalogi er, har implicit været centralt i revisionen af kandidatuddannelsen for datalogi på DIKU, hvor jeg var formand for et rådgivende fagudvalg sidste år, hvis indstillinger næsten uændret er blevet fulgt i den nuværende Copenhagen Master of Excellence in Computer Science (COME CS) uddannelse. Udvalgsrapportens løsning: For at undgå hvad jeg personligt opfatter som en historisk cementering af en nærmest systematisk ikke-definition af konkrete kompetencer associeret med "datalogi" og for at undgå langvarige diskussioner om, hvorvidt en bestemt konkret definition nu vitterligt er bred nok til at rumme de ganske mange forskellige opfattelser af, hvad 'datalogi' indebærer, har vi valgt at udnytte, at hele uddannelsen skulle være på engelsk: Vi kunne fokusere på det noget
nemmere spørgsmål om vores bud på, hvad "computer science" skulle være anno 2009. Udvalget har dog været så vovemodig (og kontroversiel) til at bruge ordet "datalogi" i denne sammenhæng som tilbageoversættelse af det amerikanske "computer science", det britiske "computing science", det franske "informatique" og det tyske "Informatik" (hvis betydning i øvrigt er ganske forskellig fra det danske "informatik": det er ordet for "computer science" på tysk).
Budet på kernekompetencer i COME CS uddannelsen er principper for og anvendelser af (a) computer algoritmer, (b) computer sprog og (c) computer systemer ("systemer" i den anglosaksiske forstand "computer systems", ikke som i det skandinaviske "systemarbejde") samt (d) relevante (for det meste matematisk-statistiske) intellektuelle redskaber, hvorfor de er blevet obligatoriske kurser for alle
kandidatstuderende i datalogi. Det siger ikke, at det er det eneste, COME CS kandidater skal kunne -- det kræver maksimalt 30 ud af 120 ECTS point -- kun at det skal de kunne allesammen, lige som man til hver en tid har forventet visse grundlæggende ("principielle") fælles kundskaber i andre discipliner.
Fritz Henglein
Head of Algorithms and Programming Languages Group at DIKU