Ved datalogi forstår jeg benævnelsen for et fagområde, hvor man benytter computeren til at modellere alverdens fænomener - fysiske såvel som mentale.

Begrebet datalogi er et begreb konstrueret af Peter Naur i forbindelse med hans tiltrædelse som ny professor ved et nyt institut på Københavns Universitet. Peter Naur syntes ikke at den engelske benævnelse "computer science" var særligt rammende for de aktiviteter man skulle beskæftige sig med i det nye fag, hvorfor han konstruerede begrebet datalogi. Peter Naur søgte at vinde gehør internationalt for brugen af begrebet datalogi, men vandt kun gehør i skandinavien, hvor begrebet anvendes den dag i dag, og er en almindeligt anvendt term i såvel Danmark, Norge og Sverige, dvs den indgår i den almindelige sprogbrug.
Begrebet "datalogi" er således et ord der anvendes i daglig tale, og er et mangesidigt begreb med mangfoldige - mere eller mindre klare betydninger. Spørger man almindelige mennesker om hvad de forstår ved begrebet vil de fleste formentlig have en opfattelse af, at det er noget med computere, men en mere præcis og uddybende forklaring vil det være vanskeligt at få.
Anderledes gælder det, hvis man spørger fagfolk, dvs personer som arbejder med fagområdet. Her vil man få en mere præcis formulering, som de kan begrunde og uddybe i detaljer. En forklaring som for det meste afspejler netop de områder som den enkelte person interesserer sig for og arbejder med. Således vil der være nogle som opfatter faget datalogi som en disciplin som retteligt burde henføres under matematikken, andre vil se programmering og algoritmik som værende helt væsentlige kerneområder for faget, mens endnu andre vil anlægge den bredere betragtning som min forståelse af faget er udtryk for.
Dette er for mig to væsentlige problemstillinger som knytter an til begrebet "datalogi". På den ene side den almene befolkning, som har en vag fornemmelse af begrebet og på den anden side en række fagfolk der bruger begrebet som et kampmiddel overfor anderledes tænkende til at få kontrol med og magt over fagområdet.

I det følgende vil jeg begrunde og argumentere for min opfattelse af begrebet datalogi.
Jeg anser mig selv for at være fagmand, og min opfattelse af begrebet datalogi er dermed præget af min faglige interesse og det jeg arbejder med. I denne sammenhæng er der to forhold som spiller en væsentlig rolle. For det første anser jeg opfindelsen af computeren som en af de betydeligste opfindelser mennesket har gjort. Udviklingen og anvendelsen af computeren præger menneskers tilværelse på alle områder. Man kan blot kaste et blik ud på menneskers dagligdag. Alle mennesker anvender computere til alle mulige formål. De er ikke nødvendigvis bevidst om, at de betjener sig af computere, men de bruger dem bare. I deres daglige arbejde, til underholdning, får indopereret computere i deres legemer, kommunikerer ved hjælp af computere, udfolder deres fantasi i forhold til computere og meget mere. Computere har betydning for stort set alle mennesker.
Det der interesserer mig, er at forstå hvorfor computeren har fået denne fremtrædende placering i menneskers tilværelse. Hvad er mulighederne og hvad er begrænsningerne? Jeg fascineres selvklart af alle de fantastiske computersystemer der udvikles. Den indsigt de kan give mig og de oplevelser jeg kan få når jeg anvender systemerne. Men hvorfor kan vi skabe alle disse systemer? Hvad er det der gør at mennesker til stadig kan udvikle nye systemer som kan overraske mig?
Svaret på sådanne spørgsmål får jeg ikke ved at fokusere på computeren. Ved at fokusere på computeren kan jeg lære noget om, hvordan jeg kan opbygge systemer som computeren kan håndtere, hvilke faldgruber jeg skal vare mig for at falde i og jeg kan tilegne mig teknikker som jeg kan betjene mig af når jeg skal opbygge computer-systemer. Jeg kan lære at håndtere computeren, men hvorfor det er muligt at lave disse fantastiske systemer bliver jeg ikke klogere på.
Jeg er således enig med Peter Naur i, at termen "computer science" (videnskab om computeren) ikke er dækkende for den faglige interesse jeg har. Der må bruge en anden term, og netop termen datalogi som den defineres af Peter Naur opfylder min faglige interesse (og min faglige interesse er selvfølgelig også præget af Peter Naurs præcisering). Peter Naur præciserer termen datalogi som "Læren om data, deres væsen og brug"

Det er altså ikke computeren, der er fokus på, men data.

Bemærkning: (Gennem årene er der imidlertid ikke så mange, der har taget denne præcisering af termen datalogi alvorligt, og dermed overvejet hvad vi egentlig forstår ved data. Selv Peter Naur gør sig ikke mange overvejelser over dette, men tager det for givent, at vi ved hvad data er. (Peter Naur er uddannet som og har beskæftiget sig med astronomi, og tager data for givne i denne faglige forståelse). Man accepterer altså, at data er givne og fascineres af, at man kan håndtere disse data med computeren. Dette er baggrunden for at de fleste på DIKU har opfattet datalogi som den danske term for "computer science", og dermed har fastholdt fokus på computeren.)

Indenfor faglige kredse er den fremherskende opfattelse, at datalogi er det samme som computer science, men der er en stigende opmærksomhed på, at dette fokus har sine begrænsninger. Der er behov for et bredere perspektiv, hvor man i stedet sætter fokus på anvendelsen af computeren, og ydermere på menneskers anvendelse af computeren. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved de mange nye uddannelser, der kombinerer viden om computeren med andre former for faglig viden. Dette har bl.a. ført til at ACM & IEEE har udgivet en rapport "Computing" (2005), hvor man fremfører synspunktet, at begrebet computing refererer til en familie af uddannelser, hvoraf én af disse uddannelser er "computer science".
Peter Naurs begreb datalogi modsvarer i langt højere grad dette nye engelske begreb computing, og kan være nyttigt når man skal forstå indholdet og betydningen af dette begreb.

For at få en mere klar forståelse af begrebet datalogi, må vi præcisere hvad vi forstår ved data. I Gad's edb-ordbog defineres data som

"en formaliseret repræsentation af kendsgerninger eller forestillinger på en sådan form, at den kan kommunikeres ved en eller anden proces. Bemærkning: En repræsentation kan tage sigte på menneskelig tolkning eller på tolkning ved hjælp af apparatur (f.eks. hulkort eller elektriske signaler"

Det interessante er, at vi med data forsøger at beskrive fænomener (fysiske såvel som mentale) på en formaliseret måde. Formaliseringen kan komme til udtryk på mange måder, men ofte vil talstørrelser indgå i formaliseringen. Typiske eksempler herpå er metersystemet, valutasystemer, karaktersystemer eller smiley-systemer. En mere grundig redegørelse for databegrebet findes i min bog "It og mennesker". Vi repræsenterer alverdens mangfoldige fænomener i for af data. Vi modellerer virkeligheden under den forudsætning, at den skal beskrives i form af data.
Dette er ikke nyt. Det har mennesker gjort igennem århundreder, men udviklingen har specielt taget fart med oplysningstidens tænkemåde. Vi skulle observere og beskrive virkeligheden med det formål bedre at forstå denne. Det var det eksempelvis Tycho Brahe, Galilei, Linnét, Humboldt, Darwin, Freud og mange flere gjorde, og det er dette, der gennemsyrer vor civilisation i dag. Vi ønsker at beskrive og måle alverdens fænomener i form af data, og til dette formål har vi fået computeren som et helt fantastisk hjælpemiddel

Dette er i korthed baggrunden for min forståelse af begrebet datalogi. Computeren er vigtig, men det vigtigste er menneskers trang til at ville sætte verden på data, og det er dette man efter min opfattelse bør afsætte megen mere tid til at udforske. Hvorfor har mennesker denne trang? Hvilke muligheder giver det mennesker og hvilke faldgruber skal man undgå? Hvordan bliver tilværelsen når den modellerede digitale verden bliver dominerende? Hvorledes vil vor selvforståelse være, når det vi selv oplever og sanser bliver forkastet til fordel for modelverdenens opfattelse? Hvad sker der når vi ikke i den digitale verden kan skelne mellem fysiske kendsgerninger og mentale forestillinger? Hvad sker der når den digitale verden bliver en del af det enkelte menneskes legeme? Spørgsmålene er mange og svarene tror jeg skal søges i begrebet datalogi.

Hasse Clausen