Dikutal har været på besøg hos Jobindex, og fået en snak med Kaare Danielsen, som er direktør, og uddannet på DIKU i sin tid.

Dikutal: Kaare, nu har du jo taget en datalogisk uddannelse for længe siden. Det må have været drastisk anderledes ting man lærte den gang?

Kaare: Jeg er bange for at jeg må skuffe dig. Nu må du ikke citere mig. Jeg synes at når jeg er tilbage på instituttet, så er det lidt de samme lærere der underviser i de samme ting, bare med lidt mindre hår på hovedet.

D: Har du haft Niels Andersen?

K: Ja, men mange af dem jeg kan huske er gået på pension. Peter Naur må også være gået på pension. Erik Frøkjær er der vist stadig, ham havde jeg en del at gøre med.

D: Hvilke områder interesserede du dig mest for dengang?

K: Kunstig intelligens. Jeg prøvede at lave computere der kunne træffe beslutninger. Der er også rigtig meget kode i Jobindex, der træffer beslutninger. Vi har kode der læser jobannoncer og finder ud af om det er en IT-stilling eller en kontorstilling. Bare en banal ting om at finde dubletter, tog et halvt mandeår at skrive kode til.

D: Hører det ind under machine learning?

K: Nej, vi har ikke selvlærende programmer. Vi laver bare algoritmerne. Kunstig intelligens er gået fra at være et ekspert-felt til at være et redskabsfag. Det er ligesom hvis du har brug for en database, så hiver du sådan en op af skuffen, og hvis du har brug for machine learning, så er der nogle standardpakker til machine learning du lige kan implementere og anvende.

D: Hvad er det helt præcist Jobindex laver?

K: Vi er en søgemaskine for jobannoncer. Det er faktisk Googles forretningsmodel, men vi lavede den før Google, og så kun inden for jobannoncer. Vi finder alt hvad der er af jobannoncer på nettet. Vi har nogle jobannoncer vi tjener penge på, og de står lidt mere fremhævet end de andre, og bagefter finder du alle dem som vi har fundet rundt omkring på nettet. Dem tjener vi så ikke penge på, men de er med til at give et komplet overblik af hvad der er af ledige stillinger.

D: Hvad laver en datalog som er ansat hos Jobindex?

K: Vi videreudvikler det software vi har, og finder på nyt. I øjeblikket har vi fokus på mobil, vi har lavet en version til smartphones. Vi har også en personlighedstest og "Tjek din løn" og databaser. Desuden har vi en kæmpe liste med nye idéer vi gerne vil kaste os over. Nogle firmaer sætter dataloger til at være designere eller arkitekter, men vi vil hellere have en lille gruppe folk som kan alting selv.

D: I har ikke nogle datamatikere?

K: Vi har ikke nogle datamatikere. Vi ansætter kun dataloger og civilingeniører. Du får ansvaret for et eller andet, og så laver du det fra bunden, du får lov til selv at designe det, og så skal du så også selv programmere det og selv teste det og lave vejledning til det. Det betyder at der er ikke noget der hedder at du ikke gider lave det kedelige arbejde, tests og..

D: Så folk bliver ved med at være udviklere. De bliver ikke bare til projektledere og sådan?

K: Nej, det er typisk for lidt større firmaer. Vi har Anders'en, som har det overordnede ansvar for at styre tingene, men der er ikke meget projektledelse. Vi prøver at lave ting som er uafhængige af hinanden. Vi lover jo heller ikke at noget skal være færdigt på en bestemt dato. Vi laver det, og når vi er færdige lancerer vi det. Men hvis du har et eller andet stort projekt med tyve delprojekter som du har lovet til en kunde, der skal bruge det til at passe sammen med noget andet, så er det jo en anden opgave.

D: Laver I opgaver for eksterne kunder?

K: Nej, så vi har slet ikke de problemstillinger. Det er vores organisation heller ikke gearet til. Og det gør mange ting nemmere. Når du laver konsulentarbejde, har du en kunde med helt specifikke krav, så skal opfyldes. Når man derimod laver isolerede produkter, skal man tænkte abstrakt, og tænke over hvordan man kan lave noget der skal bruges af mange mennesker, og som helst skal kunne videreudvikles. Succesfulde produkter bliver altid videreudviklet; de eneste programmer der ikke bliver bygget videre på er dem der er fiaskoer, så hvis man har succes vil der altid opstå nye krav.

D: Vi har hørt, at der er et par stykker af dem der er ansat som er uddannet fra DIKU. Hvad er jeres erfaring med DIKU-uddannede?

K: Nu kommer jeg selv fra DIKU, og jeg mener skam at de er rigtigt dygtige, selvom jeg også har taget nogle kurser på DTU, og der er de nu også ganske dygtige. Vi kan godt lide folk der har taget matematik som bifag, for de har noget af det der med at tænke abstrakt og lave generiske løsninger. Vi programmerer også i et lidt specielt programmeringssprog, Perl, og det er sådan et scriptsprog som alle brugte hvis man lavede webudvikling for femten år siden.

D: Den uddannelse man får på DIKU har været beskyldt for at producere dataloger som er dårlige til at kode. Det er ikke en erfaring I har gjort jer?

K: Nej, men jeg plejer at sige at det er en rigtig god idé at kombinere ens DIKU-uddannelse med erhvervsarbejde, for det kan man lære lige så meget af som ved at studere. Jeg lærte selv ufatteligt meget ved at lave skakprogrammer for et firma i Hong Kong. Der er forskel på at sidde på DIKU og lave opgaver med selvskrevne programmer på nogle hundrede linjer, og på at arbejde med vores hundrede tusinder af linjer kode som er lavet af mange forskellige programmører gennem mange år.

Der er også nogle andre ting du ikke lærer på DIKU. Jeg var med til at få indført undervisning i brugergrænseflader, og det har så vidt jeg ved overlevet ret mange studierevisioner. En anden ting jeg prøvede at få indført, som ikke lykkedes, var det kursus om projektledelse. Det er sådan nogle ting som man har brug for, for det er rigtig nok, at der er nogle ting man har brug for efterfølgende, men som man ikke lærer på DIKU. Det tager jeg nu stille og roligt. Det lærer folk nok i løbet af deres erhvervsarbejde, eller også lærer de det når de bliver færdige. Vi er glade for folk fra DIKU, vi ansætter kun folk fra DIKU eller fra DTU.

D: I hvor høj grad har de studerende brug for at blive holdt i hånden? Har de brug for meget guidance, eller klarer de sig selv?

K: Vi skelner ikke helt mellem studerende og andre medarbejdere. De skal selvfølgelig læres op, som alle nye medarbejdere, men ellers stiller vi lige så store krav til de studerende som vi gør til andre medarbejdere.

D: Der må vel være forskel på hvordan I behandler en der er færdiguddannet og en der er under uddannelse?

K: De får lidt mere løn når de bliver færdiguddannede, men vi stiller nogenlunde samme krav, vil jeg sige. Det afhænger også meget af personen.

D: Hvad med sådan noget som support? Er det noget der falder under en datalogs opgaver, eller har I folk ansat specifikt til det?

K: Vi har en, som tager sig af vores indgående supportspørgsmål, og som efterhånden har lært vores forskellige systemer at kende. Han er ikke datalog, han er bare interesseret. Han var en af dem som egentlig satte jobannoncer op, men som nu laver det her ved siden af. Han tager sig af alle de brugere, som har problemer med en af vores programmer. Det er som regel de samme ting, som de ikke kan finde ud af. Hvis der så er noget der ligner, at vi har en bug, eller noget andet der ser mystisk ud, så ryger det videre til vores udviklingsafdeling. De kigger så på det og finder ud af enten hvad man gør her, eller at det er noget vi må få gjort noget ved.

D: Hvad med det sociale? Hvordan er jeres arbejdskultur?

K: Det er lykkedes os at lave et firma hvor folk er rigtig glade for at være. Vi er blevet kåret til en af Danmarks 50 bedste arbejdspladser. Vi har mange som har været her i både 5 og 10 år.

D: Hvordan gør i det?

K: Vi skaber et godt miljø, hvor det er hyggeligt at være. Vi giver folk noget frihed, og folk får venner på arbejdspladsen. Det er typisk de gode kollegaer der holder folk her. Udviklerne kunne sagtens få job andre steder, men de ville ikke få de samme kolleger. Vi mistede engang en hel afdeling fordi to af dem startede hos samme firma, og så gad resten ikke være her, men det er risikoen ved at have et så stærkt sammenhold.

D: Hvad gør I for at fremme det sammenhold?

K: Det er noget med at man laver nogle ting sammen og kender hinanden godt og har det sjovt sammen. Du kan ikke skabe sammenhold, du kan kun skabe rammerne for det. Man ser det i al slags gruppearbejde, nogle gange kommer man ind i en gruppe der bare fungerer. Der er sådan lidt held forbundet med det, det eneste vi kan gøre er at flytte rundt på folk, hvis der er nogle der ikke kan sammen. Vi er heldige lige i øjeblikket, de fleste afdelinger fungerer rigtigt godt på hver sin måde. Vi forsøger at styre hele firmaet sådan som man ville styre en udviklingsafdeling, og giver folk frihed til at løse opgaverne som de selv vil. Nogle afdelinger er nødt til at have faste arbejdstider, for det nytter ikke at sidde og ringe til kunder midt om natten, men ellers er der frihed under ansvar.

D: Så hvis man nu er ekstremt B-menneske og helst vil arbejde fra om eftermiddagen og til midnat, så gør man det bare?

K: Ja, der er ikke mange i vores udviklingsafdeling kl. 10 om formiddagen. Men hvis jeg sender mails ud kl. 22, får jeg som oftest svar med det samme. Vi tæller ikke op hvor mange timer folk arbejder i udviklingsafdelingen, vi har nogle ting der skal laves færdigt, og så må folk lave det. Hvis det så betyder at de nogle dage må blive lidt længere, så er det sådan det er. Du er ansat til at lave et stykke arbejde, og løse nogle opgaver. Jeg tror også det betyder noget at folk har medarbejder-aktier, så folk ligesom er medejere. Det er jo den stemning vi prøver at skabe, sådan en iværksætterstemning, vi laver ligesom det her sammen, og vi skal have løst det her sammen. Det er ikke bare et sted jeg kommer fra 8-16 fordi jeg får penge for det.

D: Hvilke værktøjer og teknologier bliver der brugt internt hos Jobindex?

K: I udviklingsafdelingen, der er det open source, det vil sige det er Perl, det er Linux, det er Apache. Jobindex er jo fra før Microsoft opdagede internettet, så da jeg lavede Jobindex der eksisterede det her .NET og Microsoft og sådan noget ikke.

D: Udvikler I typisk software til internt brug selv?

K: Det gør vi også. Men hvis vi kan købe det vil vil helst det. Det er billigere og nemmere. Men det er ikke altid vi kan købe noget ude. Meget af det vi laver skal passe sammen med alle vores andre systemer, og så må vi lave det selv.

Vi har også snakket med en medarbejder hos Jobindex, datalogen Morten Meyling.

Dikutal: Du er uddannet fra DIKU, er det rigtigt? Hvornår er du uddannet?

Morten: Jeg har gået der af to omgange. Jeg har gået der fra 85 til 87 og fra 95 til 99.

D: Hvad der skete der imellem de to perioder?

M: Jeg lavede nogle andre ting, arbejdede lidt og sådan noget.

D: Hvor lang tid har du arbejdet på Jobindex?

M: Der har jeg arbejdet i 11 år.

D: Hvordan kan det være at du gerne vil blive her så lang tid?

M: Altså, nu har det jo det meste af tiden gået fremad. Der har været vækst og sådan noget. Så det har været et rart sted at være. Og så synes jeg det er meget hyggeligt, nu kender jeg jo de folk der er her efterhånden.

D: Hvad arbejder du typisk med?

M: Jeg arbejder med dataudveksling. Det er jo sådan at vi finder de her jobannoncer på nettet og så afleverer vi dem også nogle steder, f. eks til dataudveksling med Jobnet og andre portaler.

D: Hvad er det bedste ved at arbejde hos Jobindex?

M: Jeg synes det er rart at vi selv kan bestemme meget over vores arbejdsopgaver. Hvad jeg bruger timer på, hvilken rækkefølge jeg laver tingene i osv. Og hvis man har nogle gode idéer til nye projekter, så er der også plads til det. Så kan jeg gå til ledelsen og spørge om det er i orden at jeg laver det her.

D: Hvor meget af din arbejdsdag går med at kode?

M: Halvdelen. Højst. På en god dag. Man skal også skrive rundt til samarbejdspartnere og sådan noget. Vi holder et møde om mandagen. Personalemøder bruger vi ikke så meget, der skal være en grund til det.

D: Hvilke værktøjer bruger du til hverdag?

M: Jeg bruger sådan en desktop ubuntu. Og vi bruger Eclipse og Perl. Jeg har brugt Emacs i mange år, og jeg bruger det stadig til nogle ting. Ikke så meget. Jeg er ikke så glad for det mere som jeg har været.

D: Det skriver vi ikke! Der er også nogle der bruger Windows. Skaber det problemer?

M: Kun for dem selv. Nej, det tror jeg ikke det gør.

D: Hvad med sociale aktiviteter ved siden af arbejdet?

M: Vi går ud og spiser en gang om året. Og så er der mange der går til fredagsbar. Nogle gange spiller vi lidt bordtennis eller bordfodbold. Det kommer an på folks familieliv. jeg har tre børn, så jeg kan ikke blive hængede og skylle bajere ned fredag aften.

D: Du skal garanteret hjem og se Disney Sjov.

M: Jeg skal se Disney Show og lave mad og alle mulige andre ting.

D: Hvad er det vigtigste man lærer på en arbejdsplads, som man ikke lærer på studiet?

M: Altså, de ting du laver skal kunne bruges i produktionen. Man er nødt til at være grundigere. Da jeg gik på DIKU, så var det ikke så vigtigt om programmerne virkede når man afleverede dem, man skulle bare kunne forklare hvorfor de ikke virkede. Hvis man nu laver noget der ikke er så snedigt indrettet, så hænger man også på vedligeholdelsen bagefter. Det gør man jo ikke som studerende.

Vi siger tak til Jobindex, Morten og dynamiske Kaare for besøget.