There are currently no projects
This tab is intentionally left blank.
I forgårs torsdag d. 14. november var der møde i Studenterrådets lokaler med KUs Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) om hurtigere-ud-reformen og KUs implementation af den. Vi var nogle stykker fra DIKU henne og følge med.
Fra KUUR var prorektor Lykke Friis, som mest tog ordet, vores egen Henrik Busch, og diverse andre (http://kuur.ku.dk/om_kuur/medlemmer/), heriblandt også studenterrepræsentanter. I mødelokalet var der helt fyldt af studerende fra forskellige studieretninger.
Hurtigere-ud-reformen går ud på at:
Der var 11 punkter i KUUR's forslag. Flere af dem var de og studenterrepræsentanterne rimeligt enige i. De store diskussionspunkter var:
KUUR foreslår at dispensationsansøgninger af ren administrativ karakter skal centraliseres i stedet for at håndteres ved forskelle studienævn. Prodekan Lykke Friis begrunder det med at KU i dag har 16000 dispensationssager.
Studenterrepræsentanterne er bange for at det bliver svært at skelne mellem administrative og faglige dispensationsansøgninger. KUUR er enige, og mener at det er afgørende at finde de rette skel. "Indtil videre må vi selv beslutte nogle rammer," siger en fra KUUR med reference til at en endelig rapport fra regeringen med forslag kommer sidst på året, engang i december.
Dispensationsansøgninger bliver behandlet forskelligt på de forskellige fakulteter, så en centralisering ville naturligvis påvirke datalogistuderende på en eller anden måde.
KUUR foreslår at der fastsættes et minimum for beståede kurser på 45 ECTS om året, og at man skal studere fuldtid.
Friis spørger retorisk: "Hvorfor står der ikke 60?" Det synes de dog er at stramme den lidt meget. Desuden er det svært at opfylde regeringskravet om tilbud til en 3. reeksamen hvis man skal have 60 ECTS om året.
DIKU-studerende har en ret høj studietid, ligesom flere andre fag på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet; i 2010 gennemførte kun 10% bacheloruddannelsen på normeret tid, 29% på et år over normeret, og 41% (dem der ikke var droppet ud) brugte mere end 4 år eller droppede ud senere. Med KUUR's forslag vil dette blive et ret stort problem for DIKU-studerende.
KUUR understreger at de venter på de endelige bekendtgørelser fra regeringen. De indrømmer at de laver en kynisk udregning, og at det er en balance mellem at få udskrevet langsomme folk, og få folk til at blive.
Studenterrepræsentanterne er kritiske over for de fælles aktivitetskrav for hele KU, for så gætter de på at det bare bliver højeste fællesnævner der kommer i brug. Friis er uenig og sammenligner forslaget med det indre marked og ligebehandling.
KUUR foreslår at nedsætte orlovlængden fra 1 år til 6 måneder på bacheloren og helt fjerne den fra kandidaten. De understreger at de egentlig ville have lov til at fjerne orlov helt, men at de har valgt at beholde den lidt. Ikke at de
anbefaler at man tager orlov.
KUUR foreslår også at man skal være tilmeldt 60 (måske nye) ECTS om året. De har ikke besluttet om
Studenterrepræsentanterne er igen skeptiske. På DIKU og andre instruktortunge institutter vil det bl.a. betyde at man ikke kan være instruktor og studere på halv tid (for man kan slet ikke studere på halv tid).
KUUR foreslår også fælles praksis ved førsteårsprøven, studiestartsprøven for fakulteter der ønsker det, meritoverførsel, og lidt større fleksibilitet mellem bacheloren og kandidaten.
Hvis man ikke bryder sig om forslagene, vil der sandsynligvis blive arrangeret nogle aktioner imod reformen, nok bl.a. af Studenterrådet. Spørgsmålet er så om det bliver regeringen og/eller KU modstanden fokuseres på.
Opdatering: På torsdag kl. 17:30 i Aud. 3 på HCØ er der et informationsmøde om fremdriftsreformen på SCIENCE: https://www.facebook.com/events/187417621452030/ (man behøver ikke at melde sig til).
Opdatering: D. 27. november kl. 10 arrangerer Studenterrådet en manifestation på Vor Frue Plads, samme sted og tid som universitetets ledelse sætter sig ned for at beslutte hvad KU skal gøre. Se evt. https://www.facebook.com/events/244888829009059/