Er du klar til at kaste dig ud i jagten på dit drømmejob? Har du allerede fået job og skal til at forhandle ansættelsesforhold og løn? Har du brug for penge til at leve for, mens du finder din plads på arbejdsmarkedet? PROSA står klar til at sikre dig den bedste start på arbejdslivet med stor viden og erfaring inden for it-faget.

PROSA er Danmarks eneste fagforbund, som udelukkende optager it-professionelle. Det betyder, at it-faget hele tiden er vort fokus. Derfor ved vi, hvad du står over for og taler om. Læs mere om forehold du skal være opmærksom på, når du er ved at være færdig.

Vi guider dig på vej
Der er ingen klar opskrift på, hvordan du skriver den perfekte ansøgning og sikrer sig drømmejobbet. Men der er en masse tips og tricks til, hvordan du kan komme godt fra start med jobsøgningen, blive afklaret om dine egne kompetencer, når du skriver dine ansøgninger. PROSA har samlet en masse gode råd og informationer under ”Job og karriere” på www.prosa.dk, hvor du kan forberede dig. Du kan også få personlig karriererådgivning over telefonen hos vores karrierekonsulenter eller bestille en coachingtime. Ring 33 36 41 41 eller mail job@prosa.dk

Kend din markedsværdi
Nyuddannede it-professionelle er heldige i forhold til deres lønudsigter. Men den gode løn kommer ikke af sig selv. Der er forskelle imellem lønninger i det offentlige og det private, men uanset hvor du får job, skal du forhandle løn og ansættelsesvilkår. Det kan være svært at ramme det rigtige niveau – især første gang. PROSA hjælper dig til at få det, du er værd. Se mere i vores lønstatistik http://www.prosa.dk/raadgivning/loenstatistik/

Undgå at sidde i saksen
Skriv aldrig under før PROSA har set din ansættelseskontrakt. Selvom det er svært at få hænderne ned, når man får tilbudt et job, er det vigtigt at besinde sig et øjeblik, ellers kan det koste dyrt at forlade virksomheden igen.

PROSAs faglige og juridiske medarbejdere ser mange eksempler på ansættelseskontrakter, som er mangelfulde eller indeholder urimelige kontraktvilkår for vores medlemmer.
Derfor opfordrer vi dig til at sende ansættelseskontrakten ind til os til et gennemsyn for at være på den sikre side. Vi har stor ekspertise og mange års erfaring med løn- og ansættelsesvilkår – og er klar til at hjælpe dig.

Mail til faglig@prosa.dk, ring 33 36 41 41 eller kom ind på et af vores kontorer i København, Århus eller Odense.