Her er de igen! De overlevede rusturen, og "kom ind" i DIKU! De er vores allesammens kæreste ruslinger. Det er med stolthed, at Dikutal kan præsentere 3 nye, nuttede ansigter for jer. Enjoy!


Alexander Worm Olsen

Har du trådløst internet derhjemme?
Ja, jeg har trådløst netværk derhjemme, ja.

Hvad hedder det?
Det hedder TDC195et_eller_andet.
Hvis du nu skulle give det et nyt navn, hvad ville du så kalde det?
Så skulle det hedde "Mit Trådløse Netværk".
Og koden skulle være "Dit Trådløse Netværk".

Det lyder godt nok kedeligt.
Jamen det er der jo ikke nogen, der gætter - jo.
Burde det ikke hedde noget mere slesk?
Det måtte det meget gerne. Jeg kunne bare ikke lige komme på noget.
Hvad med "Dansk Center For Erotisk Kunst"? Eller "Dværgsamfundet"? Eller "Fiskeriministeriet"?
Det lyder ikke særlig frækt. Nej.
Men "Dværgsamfundet" er utroligt frækt. Lave mennesker... De er jo lige i højden til det rigtige, ikke?

Hvorfor har du valgt at studere på DIKU?
Det er fordi jeg havde Datalogi på C-niveau i gymnasiet.
Ad!
Og det var egentlig meget spændende. Og så ville jeg i øvrigt gerne på Københavns Universitet. Frem for RUC og alt muligt andet hippiepjat. Puha, det gider jeg ikke. Derfor blev det DIKU.

Indenterer du med tabs eller spaces?
Spaces.

Hvor gammel er Brainfuck?
Hvor gammel er?
Brainfuck.
Ehh... 20!?
20 år?
Na-harj! 25!
25 år?
Ja.
Jeg ved det ikke.
Nej, jeg ved det heller ikke.
Hvor gammel er en dværg - ikk' altså?

Hvilket tastaturlayout bruger du?
Tastaturnavn?
-Layout.
Altså på mit tastatur? Som er Mac?
Så er det jo Mac.
Det har jeg aldrig hørt om.
Hvad har de af forskellige, man kan vælge imellem?
Det kan jeg ikke huske.
Jamen så ved jeg det heller ikke selv.

Har du studeret noget andet før? Som f.eks. matematik?
Nej, det har jeg sgu ikke.
Puha. Og slet ikke fysik!
Nej, puha. Det har jeg ikke.
Jeg kommer direkte fra sabbatår.

Louise Hrouda-Rasmussen

Har du et trådløst netværk derhjemme?
Ja.
Hvad hedder det?
Det ved jeg ikke... Et eller andet kode-agtigt, som min far har styr på?
Hvis du nu skulle give det et navn selv, hvad skulle det så hedde?
... Det ved jeg ikke.

Hvorfor har du valgt DIKU?
Jeg tænkte; Datalogi er en uddannelse, der åbner for mange jobmuligheder? Og jeg finder det faktisk ret interessant. Mere interessant end jeg havde regnet med, da jeg startede.

Kunne du forestille dig at skulle være noget andet end datalogistuderende?
Nej, for det kan jeg ikke blive.

Indenterer du med tabs eller spaces?
Det forstod jeg ikke.
Indenterer du med tabs eller spaces?
Nååå... øhh.. I det der SML-ting, der bruger jeg spaces. Nu har jeg jo fået at vide, jeg ikke må bruge den anden.

Hvor gammel er Brainfuck?
For gammel.
For gammel?
Jeg ved det ikke.
Ved du hvem det er?
Nej.

Halfdan Keller Justesen

Har du et trådløst netværk derhjemme?
Det har jeg i hvert fald!
Hvad hedder det?
Det hedder fullrate, tihi fniz.
Hvis du skulle give det et nyt navn, hvad skulle det så hedde?
Ej, det hedder det ikke. Det hedder faktisk i leet-sprog "U got net".
Hvis du skulle give det et nyt navn, hvad skulle det så hedde?
Eh, det skulle hedde "U No Get Net". Han kunne ikke finde ud af at navngive det ordentligt, da han skulle navngive det.

Hvor gammel er din datamat?
Den er halvandet år... Ja, jeg fik den i slutningen af 2.g, så det må være halvandet år.

Hvorfor har du valgt at studere på DIKU?
... Det ved jeg ikke.
Det var her, der var plads, kan man sige?
Jeg ved godt, at det er et rimeligt stramt svar, men efter jeg er kommet ind er det blevet min førsteprioritet, hvis jeg skulle vælge om.
Det sociale liv er fantastisk. Faget er også rigtigt interessant. Det er nogle dejlige mennesker, der er her, hvad skal jeg sige?

Hvor gammel er Brainfuck?
32.
32?
Jeg har ingen anelse overhovedet.
Jeg ved det heller ikke. *Shrug*
Indenterer du med tabs eller spaces?
Jeg indenterer med spaces! Og så har jeg opsat min editor, gedit, så tryk på tab giver spaces.

Topposter du?
Det ved jeg ikke engang hvad betyder, så det antager jeg, at jeg garanteret gør. Eller også så gør jeg ikke?

Det er nok en god idé at lære, hvad topposting betyder.