There are currently no projects
This tab is intentionally left blank.
PA Consulting Group er et af de største uafhængige konsulenthuse inden for ledelse, IT og teknologi. Vi leverer værdi til Danmarks største private virksomheder og offentlige organisationer gennem målbare og håndgribelige resultater - fra strategi og implementering. Vi udfordrer og inspirerer vores kunder som uafhængige og betroede rådgivere.
Vi skal ansætte nyuddannede kandidater med start 1. september 2012
Hos PA Consulting Group arbejder vi bl.a. inden for it-strategi, forretningsudvikling, strategisk planlægning og business case, applikationsarkitektur, LEAN, ERP og infrastruktur, HR og finansiel transformation, sourcing, projekt- og programledelse, organisationsdesign, strategieksekvering, procesoptimering samt proces- og performancestyring.
Når du starter din karriere i PA
• Hjælper vi dig med at opbygge din personlige værkstøjskasse, blandt andet gennem vores interne uddannelsesprogram og mentorordning, der er blandt de bedste i konsulentbranchen
• Tilbyder vi en klar og tydelig karrierevej – du lærer på projekterne hver eneste dag, og din performance måles løbende, så du kan udvikle dit potentiale til fulde
• Får du ansvar fra dag ét, og du bliver involveret i alt fra analyse til implementering hos kunden
• Indsamler du data ved fx interviews og workshops hos kunderne – om eksisterende systemer, forretningsgange, organisationsstrukturer el. lign.
• Analyserer du forretningsgange, laver procesbeskrivelser og projektplanlægning samt udvikler præsentationsmateriale.
Det forventes, at du løbende tager mere ansvar og indgår som sparringspartner for vores kunder. Som nyuddannet konsulent løser du udfordrende opgaver i et ambitiøst miljø sammen med dine professionelle kolleger.
Hvad siger PA konsulenter om jobbet:
”I PA bliver du udfordret – hver dag. Der er klare forventninger til dig fra starten, og du får lov at bidrage med det samme, enten på opgave eller i andet kunderelateret arbejde. Du bliver hurtigt kastet ud i din første opgave, hvor du får lov at bevise dit værd og tage ansvar – altid sammen med mere erfarne konsulenter som hjælp.”
”Som nystartet i PA bliver man taget godt imod og mærker hurtigt, at man bidrager og skaber værdi. Der er brede muligheder for projekter indenfor IT, forretningsudvikling og teknologi, hvor du fra dag et får tildelt ansvar og får lov at bevise dit værd.”
”Det bedste ved at arbejde i PA er, at vi får tingene til at ske. Vi sidder ikke kun på kontoret og udvikler løsninger. Nej, vi er derude – sammen med kundens folk og er med til at skabe forandring og resultater. Det giver masser af energi at skabe forandringer i virksomheder i tæt samarbejde med sine kolleger og med kunderne.”
Har du drive, samarbejdsevner og analytisk sans?
Og:
• Har du en relevant kandidatuddannelse (fx cand.merc., civilingeniør, cand.polit., datalog og meget andet – vi er karakteriseret ved vores mangfoldighed)
• Har du resultater der er blandt de bedste på din årgang
• Har du erfaring fra relevante studiejobs, praktik, udlandsophold el. lign.
• Taler og skriver du både dansk og engelsk på meget højt niveau?
Så send din ansøgning , dit cv samt en kopi af både bachelor- og kandidatbeviser/udskrifter via gennem www.paconsulting.com/Careers/ senest d. 11. april 2012. Vi matcher dig med mulighederne i PA.
Yderligere information får du ved henvendelse i til HR/Recruitment på 3925 5000 eller på www.paconsulting.com/careers. Vores kontor ligger på Tuborg Boulevard 5, 2900 Hellerup.
PA Consulting Group anerkender mangfoldighed som en styrke og tror på, at menneskers forskelligheder skaber værdi for vores organisation. Vi er dedikeret til lighed og mangfoldighed og hilser ansøgninger velkomne fra kvalificerede kandidater med alle baggrunde – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.