There are currently no projects
This tab is intentionally left blank.
Kantineforeningen er foreningen bag DIKUs kantine. I princippet er alle med tilknytning til DIKU automatisk medlemmer af kantineforeningen.
Til daglig drives kantinen af kantinebestyrelsen, som består af en gruppe hårdtarbejdende mennesker som bruger deres fritid på at sørge for at kantinen kører som den skal.
Kantinebestyrelsen er ulønnet og bruger deres værdifulde fritid på kantinearbejde. Brugernes tilfredshed er løn i sig selv, men vi belønner dog os selv med en god middag i ny og næ!
Arbejdet med at holde den legendariske kantine kørende er delt imellem bestyrelsesmedlemmerne. Der er bestyrelsesmøde en gang om ugen hvor vi drøfter de problemer der måtte opstå og diskuterer nye tiltag.
Kantinebestyrelsens arbejde består bl.a. af at indkøbe varer, fylde automater og sørge for at alle maskiner/automater virker efter hensigten.
Det er muligt for studerende og ansatte ved DIKU at ansøge om lån af kantinen til diverse arrangementer.
Kantinebestyrelsen afgører om det er muligt at låne kantinen. Der kan være forskellige grunde til afslag, f.eks. tidspunkt, størrelse og fortilfælde.
Betingelserne for at låne kantinen kan læses på kantinens hjemmeside.
Når du køber øl eller vand i DIKUs kantine har du ikke batalt pant for hverken flasker eller dåser. Det er derfor meget vigtigt at flasker og dåser bliver leveret tilbage til kantinen.
Pantsvind er en af kantinens store udgifter og hvis ikke panten leveres tilbage bliver vi nødt til at hæve de ellers billige priser for at kompenserer for tabet.
Er du i tvivl om noget kan du læse mere om kantinens retursystem eller skrive til kantine@diku.dk.
DIKUs kantine er til for brugerne. Vi er derfor meget interesseret i at høre hvad du synes om kantinen. Mangler der noget i automaterne, har du idéer til ting der kan forbedre kantinen eller har du generel ris eller ros?
Skriv på brugerønskesedlen på kantinebestyrelsens opslagstavle og vi vil tage dit forslag op på følgende bestyrelsesmøde.