Man bliver nok lidt mistænkelig første gang man hører taglinen til årets revy: "Det er ikke for sjov", men efter selv at have oplevet Dikurevyen 2010, kan jeg sige at morskaben var stortset endeløs.
Årets revy løb af stablen i et propfyldt store UP1 lørdag den 29. maj og bød i år på lidt af hvert. Igen iår var revyen opdelt i 3 akter, så publikum oftere kunne komme ud og tisse og fylde op på forsyninger.

Revyen blev sat igang med en animeret intro som viste hvad der i virkeligheden foregår inde i ølautomaten, når man stikker sit studiekort ind og trykker. Det var virkeligt fedt at en animeret intro fra introgruppen igen. Så vidt jeg selv husker var den sidste animerede revyintro med duke nukem, quake og doom tilbage i 2006. Ølautomat-introen havde også en ret overraskende slutning, da øllen endte med at sætte sig i klemme på vej ud af automaten, hvilket mange dikufanter sikkert kan nikke genkendende til.

Da introen var kørt diskede revytterne op med et bredt udvalg af sketches, sange og kortfilm

Af mindeværdige sketches kan bl.a. nævnes "Asocial networking", hvor en facebook/twitter-junkie viser hvor svært det kan være at få alle analoge tosser til at holde sig opdateret på de sociale netværk samt hvor svært det kan være at nå det hele, når man har meget man skal nå HVER HALVE TIME!
En anden interessant sketch fremsatte en datalogisk humanitær organisation: "Dataloger uden grænser" der opsatte datalogiske løsningsmodeller på div. internationale kriser. Sketchen endte dog ud med mest at ligge i ordsspil, men hvem kan også have noget imod det? Der er da intet sjovere end at lave en islandsk askesky om til islandsk ASCII i Skyen!
En sketch der virkelig slog mig var hvor en arbejdsløs datalog drager ned på jobformidlingen for at finde arbejde og ender med at stå i den vanskelige situation af alle. Nemlig at skulle indskrive sit CV i Word på en Windows-computer. Det der slår mig her er at man som datalog står som den helt store IT-guru der kan kode en kerne på kun 4 dage men alligevel bliver slået helt i gulvbræderne af noget så simpelt som en windowscomputer, som alle førtids-pensionister begår sig i uden problemer ("det næste bliver vel at du fortæller mig at Ctrl-Z ikke suspender"). Det endte dog alligevel med at datalogen fik det sidste ord, da han udnyttede en root-exploit til at komme under huden på kommunen's winXP installation.
I tredje akt blev der også prikket lidt til Apple-fanboys, i en sketch der viste hvor virkelighedsfjern og fanatisk man kan blive, når man virkelig dedikerer sig til et brand og slet ikke kan vente på at en bestemt gadget udkommer, som resten af verden har brugt de sidste par måneder på at gøre grin med.
Et gennemgående indslag var en gut der hoppede op på scenen efter forskellige sketches og gik igang med at forklare pointen i den foregående sketch's joke selv om pointen var åbenlys for enhver. Det lyder måske som et meget irriterende og dumt indslag, men da det blev gjort meget gennemført og overdrevet, endte det med at blive fantastisk morsomt.

Revyen havde igen iår også nogle ret så mindeværdige sange. Bl.a. sangen "Google World" sunget over Goldeneye som omhandlede hvordan verden snart ville tilhøre Google med deres serie af suveræne produkter, som f.eks. Google-Wave der dog endte ud med at være mere et plask i et børnebassin, end emailen afløser.
En anden sjov og noget nørdet sang viste hvordan forholdet mellem en ivrig proccess og en noget stædig semafor kan udvikle sig, når proccessen ikke helt har lyst til at vente på sin tur i prioritetskøen. Sangen var skrevet over "Der kommer altid en sporvogn og en pige til", hvilket gav den en let og legende tone.
Div. mailfustrationer blev også sunget ud på vers i år i sangen om dikufanten der depserat søger printerpapir, men ender med at skabe mere forvirring end gavn da hun topposter som en gal.

Sidst men ikke mindst må man endelig ikke glemme de to kortfilm revyen producerede, der efter min menning nok er det mest mindeværdige fra årets revy.
Den første af de to omhandler situationen som altid har og vil true diku og ligger på lur lige rundt om det næste hjørne (eller indenfor 5-10 år-ish), nemlig udflytningen til Amager/Niels Bohr Sciencepark/HCØ. Filmen var en parodi på den tyske film "Der untergang" og fremsatte Diku som Nazi Tyskland og havde selveste Diku's uddannelsesleder Torben Mogensen i rollen som Der institütsführer. Filmen modtog stor applaus fra publikum, og især Torben Mogensen stjal virkelig showet.
Den anden kortfilm tog os tilbage til en mere uskyldig tid. Dengang da kvinder i folkemunde omtaltes som lamse(lamda)bamser, og da scoringer kunne udføres bedst iklædt guldhabbit og lækkert hår! Filmen var nemlig en hyldest til 90'ernes scoreguru Scorekaj, der her var vendt tilbage fra tv-graven for at ændre den generte og ensomme datalog Prøve-Knuth til en rigtig Don Knuth. Et utroligt mindeværdigt tilbageblik på et af tv historiens absolutte guldkorn, jeg desvære selv havde glemt alt om. Heldigvis for mig havde revyen det dog stadig i hukommelsen. Highscore Kaj - som han her hed - kunne dog, til trods for de tre S'er (Shell, Pseudokode og versionskontrol) ikke få hjulpet Prøve-Knuth til nogle Lambdabaser, da Kaj's metode vist var lidt for datalogiske.

Årets revy var utrolig sjov. Dog vil jeg sige at revyen iår var meget mindre nørdet og uforståelig end den har været det tidligere. Med sketches om Facebook, Twitter, iPad og Firefox virkede det mere som om, revyen gik efter at ramme et bredere publikum og ikke kun alle nørderne. Det er nødvendigvis ikke en dårlig ting, men jeg havde dog forventet en højere grad af nørderi. Der var dog stadig nogle nørderier til stede, som f.eks. sangen om proccessen og semaforen.

Efter revyen fortsatte festen på Cafeen? til langt ud på natten. Jeg må her sige det var rart med en revyefterfest på Cafeen? fremfor i HCØ's vandrehal eller Diku's kantine. Problemet med disse at vandrehallen er alt for stor og åben til at man rigtigt kan få nogen hyggestemning til at fungere, og Diku's kantine har aldrig plads nok til samtlige revygæster. Derfor var det rart med en efterfest på det sted på SCIENCE, der nok er mest vant til fester.

Alt i alt en herlig aften med suveræn underholdning og kolde øl til langt ud på natten. Man kan vist ikke ønske sig meget mere. Så mit eneste spørgsmål er nu, kære revy: Var det nu virkelig ikke for sjov?

Danni Dromi - Redaktør, Dikutal

Vil du se mere fra Dikurevyen kan du se alle årets revyvideoer her, eller læse Zachariasen's anmeldelse her.